Perlespelt, courgetter og rørsvampe

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

I denne ret er anvendt en stegt vildand, men det kunne for den sags skyld lige så godt være en stegt kylling. I virkeligheden er køddelen dybt uinteressant, det er tilbehøret, der tæller.
Her er anvendt courgetter i tykke skiver, stegt på grillpande, dertil grillede løgskiver, en svampesaute af forskellige rørsvampe, hvidløg og små spåner af en god parmaskinke.

Ingredienser

1  
Vildand
1  
Courgette (I tykke skiver)
1  
Gule løg (I tykke skiver)
3 c
Rørsvampe (I små skiver)
3 fed
Hvidløg
1 1⁄2 dl
Perlespelt
500 ml
Æblemost
1  
Svampebouillonterning (Knorr)
10  
Parmaskinkeskiver (Tynde skiver, spåner)

Vejledning

Courgetterne skæres i tykke skiver, der steges på grillpande med olivenolie, indtil de har fået pæn farve.
Løgskiverne steges ligeledes på grillpanden, indtil de har fået lidt farve og megen løgsmag. De skal være bløde, men alligevel med stegesmag.
Svampene sauteres i smør, tilsættes hvidløg og fine skiver eller spån af en parmaskinke.
Perlespelten koges i æblemost tilsat bouillonterning i 20-30 minutter.
Vildanden ovnsteges ved 175 grader med 2 spiseskefuld vand. Når anden er mør afbrystes den, og lårene skæres af. Bryst og lår anrettes på tallerken sammen med courgetteløgblandingen og der garneres med svampe og perlespelt.

Noter

En fin ret med sarte smagsnuancer, der harmonerer flot med den æblesure spelt.