Kårvikpølsen, en rejse værd

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Når en nordmand springer til fjelds og tager en toptur , har han ofte brænde med i rygsækken for at gøre ild og grille en pølse.
Det stiller naturligvis krav til pølsens kvalitet, sådanne præstationer fortjener det bedste af det bedste, og Kårvikpølsen lever op til disse krav.
Pølsemageri er en beskæftigelse, der tiltaler unge såvel som ældre, friluftsmennesker såvel som gourmander. Enhver, som elsker at sætte tænderne i en god pølse,
har drømmen om at lave sin egen pølse.
Kårvikpølsen er en lammepølse krydret med løg, peber, muskatnød, ingefær og koriander og ikke mindst den herlige lokale øl stout, desuden er pølsen efter eet døgns tørring koldrøget 3 timer med
Hikory granulat. Røgningen skal udelukkende opfattes som en smagssætter, ikke konservering. Det er en ren fersk pølse, der skal opbevares i fryseren indtil fortæring, kogt og grillet.

Ingredienser

2500 g
Svinenakke
2000 g
Lammeslag
500 g
Spæk
250 g
salttørred røget bacon
2  
Revne løg
333 ml
Stout
4 tsk
Sort peber
2 tsk
Ingefær pulveriseret
2 tsk
Muskatnød reven
4 tsk
Koriander pulveriseret
4 fed
Hvidløg
4 spsk
Salt

Vejledning

Svinekød, lammeslag og halvdelen af spækket hakkes een gang. 500 gram af farsen tages fra og skal bruges til bindefars. Bindefarsen hakkes yderligere een gang, hvorefter den
findeles med stavblender.
Den anden halvdel af spækket skæres i 5 mm. tykke skiver, som strimles i 5 mm tykke strimler,
der skæres i 3-5 mm. tern, samme fremgangsmåde med bacon. Herefter æltes køddet godt med øl, løg og krydderier samt bacontern, spæktern og bindefars.
Til slut tilsættes farsblandingen koldt vand, indtil passende konsistens til fyldningen af tarmen.
Tarmen fyldes i 30 cm. længder, der bindes for begge enden, og snurres på midten, så der opstår 2 pølser, disse hænges til tørre een til to dage, hvorefter de koldrøges 3 timer.

Noter

Pølsen koges ganske let, hvorefter den grilles og serveres med groft rugbrød, i dette tilfælde det gode hjemmebagte Kårvikbrød, som er smagsat med vørter,
et kondensat af den kogte malt fra hjemmebrygningen af øl, og i tilgift nydes et stort glas af den gode hjemmebryggede Stout eller Ipa.
Naturligvis ledsages pølsen af grøn tomatchutney, eller pickles se opskriften andetsteds.