Resumé
| Udbytte | |
|---|---|
| Forberedelsestid | |
| Tilberedelsestid | |
| Tid i alt |
Beskrivelse
At gøre frikadeller er en alvorlig sag, hvor man er oppe mod så stærke kræfter som mor eller bedstemor, der utvivlsomt laver verdens bedste frikadeller. Her er mit bud på en frikadelle, der er kraftigt krydret, og som måske ikke egner sig til uhæmmet konsum i form af lune deller, men som gør sig bedre kold på en humpel godt hjemmebagt rugbrød med en garniture af tyttebærkompot med kvan og æble.
Ingredienser
Vejledning
Farsen røres sej med saltet, æg, mel, løg og de friskmalede krydderier røres i og herefter tilsættes mælken til en passende konsistens. Nu er det vigtigt, at farsen får lov til at hvile mindst 1 time, hvorpå farsen atter smages til og justeres med salt.
Så er det blot at forme frikadellerne med en spiseske og en hul hånd, og sætte dem på en pande på jævn varme. Det er vigtigt at fedtstoffet, her olie og smør er bruset af, formerskeen dyppes i stegefedtet før frikadellen formes, sæt ikke for mange frikadeller på panden af gangen. Herved opnås en pæn bruning, i stedet for en kogning, og frikadellen bevarer sin saft og kraft, og man får ingen udsivning af saft som koagulerer og derefter branker, man er således i stand til at stege flere pandefulde uden at skulle rense panden og forny fedtstoffet.
Af hensyn til familiens hypersensitive næser kan man bage dellerne i ovnen ved 160 grader, husk at de skal vendes. Bages kun let brune.
Ved denne procedure slipper man for 80 procent af frikadellefimsen, og det er nok værd at tage med, hvis man er oppe i et antal på 200 frikadeller.
Noter
Frikadellen får mest smag, hvis den får lov til at blive kold, gerne til dagen efter, hvor en skive hjemmebagt rugbrød og en tyttebærkompot med kvan og æble giver den rustikt modspil.
Man kan også variere denne opskrift med anvendelse af blandingsfars 50 procent flæskekød og 50 procent oksekød, frikadellen bliver så lidt
fastere i konsistens, mere al dente, men også lidt mere tør. Oksekødkomponenten klæder krydderierne flot, og ejendommeligt nok bliver frikadellerne meget bedre af en tur i fryseren, med efterfølgende opvarmning i ovnen, det er som om kødet tager mere smag af krydderierne, og de får en meget lækker fast elastisk konsistens.













