Julefrokost sildesalat

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Intet julebord uden den intens cyclamefarvede sildesalat. Hemmeligheden bag denne herlige sildesalat er de gode råvarer. Man skal anvende gode kryddersildefileter, de skal være gammeldagsmodnede, og man skal anvende hjemmesyltede rødbeder. Om man til denne ret vil tilføre hårdkogte æg i både eller grove tern er en smagssag, men selvfølgelig forstærkes farveindtrykket af de mørkegule æggeblommer på den røde baggrund.

Ingredienser

4  
Kryddersildefileter (Gammeldags modnede)
2  
Syltede rødbeder (Tern)
1  
Løg (I fine tern)
2  
Kartofler (Kogte i fine terne)
1  
Æble Cox orange (Tern)
5 spsk
Mayonnaise
5 spsk
Russisk yoghurt
2 spsk
Rødbedesyltedressing
5  
Rosa peberkorn (Malet)
   
Hvid peber (Fra kværn)

Vejledning

Sildefileterne skæres i små bidder og blandes med tern af kartofler, æbler, løg og rødbeder. Kapers og peber tilsættes. Det hele røres ned i dressingen bestående af mayonnaise, yoghurt og rødbedesaft. Man kan yderligere understrege friskheden og sprødheden ved at tilføje fintsnittede stilke af bladselleri. Serveres i Danmark ofte med både af hårdkogte æg.
Kan man ikke få gode gammeldags modnede kryddersild, kan med held anvende matjesfileter blandet med ansjovisfileter, men husk det skal være de nordiske i lage, endelig ikke de salttørrede italienske.

Noter

Man står sig ved at holde denne salat på køl til den skal serveres. Køligheden vil understrege friskheden.