Mandelbeskøter eller Biscotti cantucci alle mandorle

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Biscotti cantucci alle mandorle med det mere prosaiske navn mandelbeskøjter eller tandknækkeren er en herlig lille italiensk småkage, ikke for sød og bestemt ikke fedende.
Beskøjten kan være stenhård og ritualet tilsiger da, at man dypper den i vino sancti for at gøre den mere tandvenlig. Denne opskrift er dog mere sprød end stenhård.

Ingredienser

250 g
Hvedemel
100 g
Sukker
35 g
Smør
1⁄2 tsk
Salt
1 1⁄2 tsk
Bagepulver
100 g
Mandler med skal
1  
Citronskal reven
35 ml
Fløde
4 spsk
Amaretto Mandellikør
2  
Æg

Vejledning

De tørre ingredienser blandes godt, herefter tilsættes smør og de våde ingredienser, og så skal der æltes, til dejen har samlet sig, så tilsættes mandlerne.
Der æltes, indtil mandlerne er jævnt fordelt i dejen. Så tages dejen, som er en vældig klistret sag ud på et velmelet bagebord og formes til to pølser,
der trykkes lidt flade. De bages herefter midt i ovnen ved 180 grader i 25 minutter. hvorefter de afkøles på bagerist.
Når de to brød kun er lune, skæres de på skrå til snitter på 1,5 cm. bredde.
Mandelsnitterne tørres efterfølgende ved 180 grader i 8-10 minutter for slutteligen at afkøles på bagerist, inden de pakkes tørt og lufttæt.

Noter

Beskøjten kan ledsage alle former for hedvin. Det behøver ikke nødvendigvis være den hellige vin, som jeg personligt synes er for sød, og intetsigende,
men den passer også fint til en kop the, gerne lidt aromatisk, Earl Gray, sort orangethe, eller en expresso, og så kan man jo dyppe eller lade være efter behag.