Resumé
Udbytte | |
---|---|
Forberedelsestid | |
Tilberedelsestid | |
Tid i alt |
Beskrivelse
En moderne udskæring af lammet i form af små køller af lammebov, særdeles velegnet til langtidsstegning i ovn ved lav temperatur, minder i princippet om tilberedning af Tjällknöll.
Ingredienser
Vejledning
2 stykker stegealufolie 40x40 cm. placeres ovenpå hinanden. De fint snittede grøntsager placeres midt på alufolien, bovkøllen placeres ovenpå grøntsagerne, med kødenden nedad og knoglehåndtaget opad.
fjern endelig ikke beskyttelseshætten fra knogleenden. Der krydres med salt og peber, tilsættes en halv bouillonterning per kølle, et par klatter smør. Alufolien foldes op omkring kødpyramiden og der
tilsættes 1 dl hvidvin. Herpå samles alufoliesnipperne op over knogleenden og folien lukkes tæt til ved at sno snipperne.
Bovkøllerne placeres herefter i ildfast fad i ovnen og tilberedes ved 120 grader i 6 timer.
Noter
Bovkøllerne er herefter klar til servering, så saftige og møre så man tror, det er løgn. Kan serveres på stenaldervis med knogle og urter, men vær opmærksom på, at det er en ret stor portion kød.
Man kan også afbene uhyret og plukke køddet fra hinanden, Det udkommer da med nogle karakteristiske cigarformede muskelgrupper, hvor der ind imellem kan være lidt hinder og brusk, som kan
gives til hunden. Saften ved køddet synes jeg personligt, at man skal indtage sammen med grøntsagerne uden yderligere tilberedning, men hvis man vil, kan man da godt lave en sauce.
Denne uhyre rustikke og velsmagende ret har ikke en gnist af får eller uld i smagen. Passer godt sammen med en god kartoffelmos og gremolata.