Resumé
Udbytte | |
---|---|
Forberedelsestid | |
Tilberedelsestid | |
Tid i alt |
Beskrivelse
Når tiden er inde, og det er den efter en lang solrig sommer. Når regnen sætter ind, og temperaturen samtidig er sommerlig, så må man tøjle sin tålmodighed et par dage, men så begynder der at ske mirakler i skovbunden. Fra den ene dag til den anden popper rørsvampene op, og så gælder det om at høste, før larverne gør det.Det er et spørgsmål om gustent overlæg versus simpelt begær. Den, der gemmer til natten for at opnå en større svamp, gemmer ofte til larverne, så her gælder det om at udvise rettidig omhu.
Denne simple ret består af en skive ristet brød, der gnides med hvidløg, får 5 dråber olivenolie og et nip groft kokkesalt. Toasten dækkes med et generøst lag smørsauterede svampe og får et frisk klip af estragon. Så enkelt kan det gøres.
Ingredienser
Vejledning
Birkerørhattene og stilkene skæres i fine skiver og sauteres i smør sammen med fine løgtern. Bliv ikke forskrækket over farven, svampene antager farver fra brunlige til violette eller helt sorte. Det ser lidt giftigt ud, men er det ingenlunde. Sørg for, at svampene er ordentligt gennemstegte, hvis der er rå svampe i sauteen kan den godt vise sig fra en overraskende side som Boletus vomitus, med voldsom opkastning. Dette fænomen er ikke specielt for birkerørhat, men gælder mange af vore fremragende spisesvampe. Man skal ikke spise dem rå i større mængder, undtaget er måske lige den beslægtede Boletus edulis, Roi de montaigne, også kaldet Karl Johan.
Svampesauteen øses generøst over et stykke ristet brød, der forinden er blevet gnedet med hvidløg,salvet med en god olivenolie og krydret med groft kokkesalt. Installationen fuldendes med et klip frisk estragon, nationaliteten er underordnet, min er russisk.
Noter
Denne lille amuse bouche nydes andægtigt tilbagelænet med et godt glas rødvin, for eksempel en god gammel Zinfandel.