Rabarbermarinade med kvan og sødskærm

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

En frisk syrlig og meget aromatisk marinade eller vinaigre, velegnet som dressing til alskens salater, forfriskende og fedtfri, da den påføres salaten uden brug af salatolie.
Dertil kommer, at den er meget dekorativ med sine røde elementer af rabarber og rosa peber.

Ingredienser

1  
Glas syltesukker (Et drikkeglas fuldt)
1  
Glas Æblecidervinaigre (Så sukkeret er dækket)
1⁄2  
Glas postevand
15  
Rosa peberkorn (hele)
5  
Sorte peberkorn
1 tsk
Atamon

Vejledning

Griffeltykke stilke af jordbærrabarber skæres i millimetertynde skiver. Det samme gøres med lige så tykke bladstilke af kvan og sødskærm (også kaldet spansk kørvel ). Lige dele rabarber, kvan og sødskærm fyldes herefter i et sylteglas, der fyldes trekvart op og tilsættes en teskefuld Atamon.

Marinaden består af 1 glas syltesukker, der dækkes af æblecidereddike. Blandingen hældes op i en gryde, og der tilsættes yderligere ½ glas postevand, en knivspids salt, 10-15 hele rosa peberkorn, 5 hele sorte peberkorn og lidt hvid peber fra kværn. Marinaden koges op og overhældes stilkene. Glasset lukkes straks.

Noter

Ved at anvende syltesukker med pektin får marinaden lidt konsistens, og i løbet af et par timer tager den farve af rabarberne og bliver smuk vinrød. Marinaden holder sig uden vanskelighed vinteren over, dog vil jeg sige, at den bedst bevarer sin smukke farve, hvis den står i køleskab. De fine smagsnuancer bevares ligeledes bedst ved denne opbevaring, og man undgår, at marinaden og urterne bliver edikkesure og skarpe sidst på sæsonen.
Marinade skal jo som bekendt tilføre en salat smag af krydderi. I kraft af sin cremede konsistens hænger denne marinade godt ved salatbladene. Der skal altså ikke anvendes olie til at ”klistre” dressingen til salaten, en pointe hvis man i øvrigt lider af fedtforskrækkelse.