Pølse i fint selskab

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Da pølsen kom i fint selskab, lyder næsten som taget ud af Niels Holgersens forunderlige rejse, og pølsen stammer da også fra Selma Lagerløfs hjemegn, indkøbt i den lille landhandel i Græsmark ikke så langt fra Sunne. Pølsen, en Värmlands korv, er nok værd at rejse efter, om end ikke på gåseryg. Da jeg nu var på stedet, købte jeg rigeligt, eller rettere sagt jeg tømte hylderne. Andre tilbedere af denne brune pølse, der kom i samme ærinde som jeg, måtte henvises til den efterfølgende uge, når der var friske forsyninger. Bestyreren beklagede, at der havde været en for årstiden usædvanlig og uforståelig omsætning.
Det drejer sig om en kogepølse, som har fået en tur i røgeovnen. Man kan også anvende én af de kålpølser , der er i handlen, især de sønderjyske er gode.

Ingredienser

4  
Pølser
2  
Svampetærte (se opskriften andetsteds)
1  
Tragtkantareller (Pandefuld)
1 spsk
Grøn tomatsyltetøj (se opskriften andetsteds)
1 tsk
Dijonsennep

Vejledning

Svampede sauteres i smør på panden. De vil afgive meget væde, som dampes ind, til sidst krydres med salt og peber efter smag. Der kan evt. justeres med en lille klat smør, så svampene har lidt sauce.
Det lyder måske lidt mærkeligt både at servere svampesaute og svampetærte til pølsen, men der er en mening med galskaben. Først får man den fyldige lidt fede svampesaute, dernæst tærten som har lidt sødme i brødskorpen og lidt syre fra grøntsagerne og osten i tærtefyldet . Det gentager sig i den sure Dijonsennep og den søde og meget aromatiske tomatsyltetøj, der harmonerer udsædvanlig smukt med den røgede pølse.

Noter

Denne ret spiller meget på kontrasterne mellem det sure og det søde, det søde og det røgede, den forholdsvis simple pølse og det meget sofistikerede og tidkrævende tilbehør, men tro mig, det er besværet værd.