Resumé
| Udbytte | |
|---|---|
| Forberedelsestid | |
| Tilberedelsestid | |
| Tid i alt |
Beskrivelse
Fars leverpostej er en god gammeldags leverpostej, men nok lidt mere krydret end vanligt. Som regel fås lever og spæk hakket og færdigblandet, og da typisk i forholdet 300 gram lever til 200 gram spæk. Det er således en lidt fed sag, men køber man lever og spæk i en kombipakning eller lever og spæk hver for sig, står det da enhver frit for at eksperimentere med fedtprocenten, blot skal man være opmærksom på at jo mindre fedt, des tørrere og kedelig bliver postejen. Så kan vi jo diskutere om der i denne opskrift må indgå ½ theskefuld nitrit, den er ikke politisk korrekt, men den gør jo lige forskellen mellem en smuk, svagt rosa postej og en skidengrå postej, der ligner en baggård på Østerbro.
Ingredienser
Vejledning
Krydderierne males i morter, og tilsættes lever/spækblandingen sammen med de øvrige ingredienser. Det hele røres godt sammen, hvorpå postejmassen hældes på et par pæne ildfaste skåle og bages på næstnederste hylde med over og undervarme ved 150 grader.Bages til postejen har en kernetemperatur på 80 grader.
Mange steder kan man læse om vandbad, der skulle hindre fedtet i at smelte af. Jeg ved nu ikke rigtig. I min ovn smelter fedtet uanset vandbad og står i en bræmme udenom postejen, med en tilbøjelighed til at flyde over, hvis man har fyldt formen for meget. Det vil være en god ide, at der er mindst 1 cm. fra postejmassens overflade til kanten på formen, ligeledes vil det være en god ide, for en sikkerheds skyld at lægge et stykke bagepapir under formene, hvis ikke man vil i gang med den store ovnrengøring bagefter. Og hvad fedtet angår, jamen så skal man bare væbne sig med tålmodighed. Efter en halv times afkøling er fedtet og krydderfonden suget op i postejen igen. Bemærk, at der ikke indgår ansjoser i min opskrift. Det skyldes, at postejen er så rigelig krydret, at der er ikke grund til at tilføje yderligere smagsnoter, og så er der jo det med ansjoserne, at de har en tilbøjelighed til at forharske.
