Resumé
Udbytte | |
---|---|
Forberedelsestid | |
Tilberedelsestid | |
Tid i alt |
Beskrivelse
Når kartoflen skal have en anden farve. Nu har vi arbejdet i det uendelige med grøn kartoffelsalat også kaldet dildkartofler, og der er ingen tvivl om, at det er en sællert, ikke mindst for dildelskende svenske ganer, men nu er det tid til fornyelse, og dog er det en
gammel traver. Kartofler og kålrabi, en kombination der er nedsvælget i store mængder af broderfolket i form af rotmos.
Den gule kartoffelsalat er i al sin enkelthed en salat af kolde kartofler og kålrabitern i en olie og vinaigremarinade.
Ingredienser
Vejledning
Kålrabiternene koges i let saltet vand. De skal have lidt bid, hvorefter de sættes til afkøling. Scalotteløgene snittes fint.
Kartoflerne halveres og koges i let saltet vand med en lille dusk dild. Endnu varme blandes kartofler, kålrabitern og løg. Et lille kværn salt og peber, hvorpå olievinaigremarinaden hældes over og vendes ned i salaten.
Oliemarinaden består af 1 deciliter olie, den tilsættes æblecidervinaigre til en passende surhedsgrad, efter individuel smag, og syren afbalanceres herefter med en sød soya, for eksempel østerssauce. Ideen med at marinere salaten med varme kartofler er, at kartoflerne
så bedre opsuger marinaden.
Når salaten er blevet kold iblandes generøse mængder groft plukkede basilikumblade. Grunden til, at salaten nu skal være kold, er, at basilikumbladene ellers øjeblikkeligt bliver kedeligt brune, der hvor de kommer i berøring med de varme kartoffelstykker.
Noter
En flot og aromatisk kartoffelsalat, hvor basilikum er en flot smagskombination med såvel kartoffel som kålrabi.