Tarte Tatin med havtorn og ananas

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

En fuldstændig klassisk tarte tatin, men lavet med en utraditionel blanding af ananas og havtorn.

Ingredienser

500 g
Frisk ananas (I små tern)
50 g
Frosne havtornbær
2  
Cox orange æbler (små tern)
100 g
Sukker
30 g
Smør
1 1⁄2 dl
Appelsinsaft
4  
Butterdej plader
4 tsk
Vanilje revne stænger

Vejledning

Sukkeret karamelliseres i en tykbundet gryde til en smuk gyldenbrun farve, smør og appelsinsaft tilsættes, og der røres til der opnås en jævn sirup. Herpå tilsættes ananas, æbletern, havtorn og vanilje, og siruppen koges til ananassen er mør. Frugten hældes fra siruppen, der reduceres til halv mængde.
En 20 cm tærteform smøres godt med smør og drysses med flormelis og vanilje. Herpå placeres de karamelliserede æble og ananastern.
Hele herligheden drysses med flormelis, og tilsættes den reducerede sirup.
Til slut lægges der et butterdejs låg over frugten. Svenske købe-butterdejsplader er 12x12 cm og 2 mm. tykke De skal ikke udrulles. Pladerne lægges på tærten, så de danner et kvadrat. Herefter rulles pladerne op fra hjørnerne, indtil der opnås cirkelform med
en fortykket kant.
Tærten bages ved 170 grader over og undervarme på nederste hylde i ovnen.
Når butterdejen er færdigbagt, skal tærten have lov til at sætte sig præcis så længe, at man ikke får styrtebad af overskydende væde, når tærten vendes, men ikke længere end at alt fyldet slipper formen.

Noter

Tærten serveres afkølet med iskoldt flødeskum.