Resumé
Udbytte | |
---|---|
Forberedelsestid | |
Tilberedelsestid | |
Tid i alt |
Beskrivelse
Nød lærer nøgen kvinde at skvaldre. Hvad gør man, når man står midt i de store svenske skove og mangler lidt kvanstilke til sin rabarberrelish. Så gransker man sin hukommelse for smagsindtryk og når frem til, at skvalderkålstilkene faktisk dufter og smager som kvan, og så er det bare at gå ud i baghaven og høste løs. Rent faktisk genererer en morfologisk lighed med lillafarvede bladskeder til et studium, som afslører, at de to planter er i familie med hinanden, og at skvalderkålstilkene i høj grad har været brugt medicinsk såvel som kulinarisk.
Ingredienser
Vejledning
Altså tager man 4-5 tynde rabarberstilke og skærer dem i milimetertynde skiver, ligeledes skærer man en lige så stor portion milimetertynde sødskærmstilke, en pæn buket skvalderkålstilke skæres i 3-4 milimeter lange stykker. For et syns skyld tilsættes blandingen et par friskhøstede granlys, hvorefter blandingen hældes på skoldede glas, der skylles med atamon. En liflig duft af forår breder sig.
Vinaigren tilberedes som vanligt af eet mål syltesukker dækket af æblecidervinaigre og et halvt mål vand. Blandingen koges op og tilsmages med salt, indtil den får en passende saltsursød balance, et skvæt granatæblebalsamico forhøjer smagsindtrykket. Den kogende lage hældes over urterne, og glassene lukkes varme.
Noter
Har samme anvendelsesmuligheder som Rabarber- kvan vinaigren.