Rabarberchutney eller da kludebøffen blev forårskåd.

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Forår er, når damer vil have nyt hus eller barn i maven, og man kan blive noget så forårskåd, når man møder ramsløg i potter og fine rabarber i Coop.
Her er opskriften på en lille ting, der gør den store forskel, ophøjer en simpel hakkebøf til en kulinarisk lækkerbisken. Man gør en hakkebøf af en god fars, for eksempel af hakket entrecote, tilbehøret er en rabarberchutney, lavet af 2-3 stilke fine rabarber, et gulløg meget fint snittet på langs, og et par forårsløg skåret i passende bjælker. Chutneyen skal stå og simre til den er mør, rør ikke for meget i den, rabarberne skulle gerne bevare texturen.

Ingredienser

2  
Rabarberstængler
1  
Gulløg (Fint snittet på langs)
2  
Forårsløg (Skåret i 5 cm. stykker)
3 spsk
Rørsukker
25 g
Smør

Vejledning

Sukkeret opvarmes til karamel, og smørret tilsættes. Derpå vendes rabarberstykkerne, løget og forårsløg i siruppen og får derefter lov til at stå og simre, uden der røres for meget i blandingen, dette er især vigtigt i slutningen af processen, herved bevares rabarbernes textur.
Chutneyen skal have et nip salt og eventuelt et par dråber æblecidervinaigre.

Noter

Anbring en god hakkebøf på tallerkenen sammen med et par gode rødskallige kartofler og garner med rabarberchutneyen.