Pommes Anna med tragtkantareller

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Jeg har altid syntes, at pommes Anna var lidt mere elegant end flødestuvede kartofler. I denne udformning hvor kartoflerne lægges lagvis med tragtkantareller opnås en meget smukt mosaik og retten fremstår næsten som et udsøgt stykke konfekt, og så er der jo lige det med smagen, den er uforlignelig.

Ingredienser

6  
Rødskallede kartofler
100 g
Smørsauterede Tragtkantareller
50 g
Smeltet smør

Vejledning

Kartoflerne skæres tyndt på mandolin. Herefter placeres et lag kartoffelskiver i ildfast fad foret med bagepapir.Kartoffellaget pensles med smeltet smør, herefter et lag tragtkantareller, så pensling med smør, derpå næste lag kartofler , og så fremdeles.
Salt og peber fra kværn undervejs. Til slut dækkes med låg af bagepapir, og et mindre ildfast fad placeres som låg og kompres. Bages ved 175 grader i 2 timer, afkøles herefter og stilles i køleskab et døgn.
Herefter kan kartoffelterrinen pakkes ud og skæres i firkanter. Varmes i ovnen inden servering.

Noter

Hvis ikke der er højde nok på kartoffelterrinen kan man stable firkanterne til den ønskede højde.