Havtornæblekompot

Resumé

Udbytte
sylteglas
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Når ildlønnen står i fuld lue, inspireres man til at lave havtornæblekompot.

Ingredienser

300 g
Madæbler skrællede (James Grieves eller Gravensten)
200 g
Syltesukker
150 g
Havtornbær
15  
Kardemommekerner (Knuste)

Vejledning

Æblerne koges i syltesukkeret uden yderligere tilsætning af væde, Mosen blendes og tilsættes kardemommen. Herefter koges havtornbærrene i æblemosen, og når de er gennemvarme blendes forsigtigt. Herved opnår man en vidunderlige farve på æblemosen, og med en forsigtig blendning forbliver nogle af havtornbærrene intakte og giver derved struktur, så det ikke bare ligner babymos. Ved blendningen frigøres de smukke brune kerner i et omfang, som fryder øjet uden at genere bisserne.
Kompotten efterjusteres med syltesukker til passende surhedsgrad.

Noter

Lige velegnet til lyst kød som til ost og knækbrød. Er desuden uforlignelig i en lagkage med vaniljecreme.
En særlig aromatisk variant kan man få ved at anvende Cox orange æbler, eller ved, til de foreslåede æblesorter at tilføje saften af en halv appelsin samt lidt fint snittet appelsinskal, naturligvis uden det hvide.