Resumé
Udbytte | |
---|---|
Forberedelsestid | |
Tilberedelsestid | |
Tid i alt |
Beskrivelse
Når man deler bord med en fynsk pige, kan det ikke undgås at snakken falder på den fynske rygeost. Det er, som når snakken falder på gamle tider, hvor vintrene var koldere og sommeren længere og varmere. Om fynsk rygeost kan diskuteres meget, om man er seriøs fynsk.Røgningsgrad, konsistens og surhedsgrad, og nej en fynsk rygeost er aldrig, aldrig tør, den er flaget.
Jeg har tidligere under opskriften røget ost beskrevet et bud på en rygeost lavet af friskost rørt med creme fraiche. Den ost er venlig og mild, men indrømmet, den har ikke den kant, som den fynske rygeost har.
Efter en del eksperimenteren er så her mit bud på en rygeost , der er lige så tæt på fynsk rygeost som rygeosten er på Kerteminde.
Ingredienser
Vejledning
Friskost og yoghurt røres sammen, får et lille nip salt og et kværn hvid peber, hvorefter den fyldes i porcelænsskåle.
I røgeovnen kommes lidt bøgesmulder og enten fine flager af birkebark eller granulat af kirsebærtræ. Herpå tændes røgeovnen, og når røgudviklingen er godt i gang, sættes osten i ovnen 5 minutter. Herefter tages den ud, og skålens kant og ydersider tørres af med en fugtig, varm klud for at fjerne den fine hinde af røg/tjære, der har sat sig på porcelænet.
Herefter køles osten af, og når den er kold, skal den have lov til at sætte sig ved køleskabstemperatur i eet døgn.
Noter
Forrygende lækker på et stykke knækbrød, velegnet på en frøkussa, eller som smørelse til en smørgås med skinke eller pølse.