En anderledes tunhapper

Resumé

Udbytte
Personer
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Kun fantasien sætter grænser for det kulinariske begreb happere, eller rettere hapser. Et lidt kælent navn for aperitif, antipasta eller amuse bouche. Det drejer sig kort sagt om diverse blendede produkter, af pureagtig konsistens, der indtages på chips, ristede brødcroutoner eller bladselleristilke.

Ingredienser

16  
Kalamata (Oliven uden sten)
2 fed
Hvidløg
1 ds
Tun (I olie )
2  
Timian (friske stilke)
2 spsk
Mayonaise

Vejledning

16 Kalamataoliven uden sten, 2 fed hvidløg og et par stilke frisk timian blendes og røres forsigtigt sammen med indholdet af en dåse tun i olie, der er findelt med en gaffel. Smages til med lidt citronsaft og blandes med et par spiseskefulde mayonaise. Slutteligen tilsættes fint strimlet Tyrolerspeck.Det er vigtigt at vende de forskellige ingredienser forsigtigt sammen med en gaffel, således at enkeltkomponenterne bevarer deres integritet. Det lyder svært, men betyder blot, at moussen ikke skal smattes sammen, så den ligner babymos.
Serveres på ristet toastbrød enten i hele skiver eller skåret ud i frimærkestore firkanter, gerne beriget med en dråbe god jomfruolie og et lille drys groft salt uha uha.
I stedet for mayonaise kan man anvende tomat concasse (en kraftig tomatpure) og 3-4 oliemarinerede ansjoser.
En Middelhavsklassiker er tapenade. Som navnet siger indeholder den tapes, det vil sige kapers. Man blender 20 Kalamata oliven og 3 fed hvidløg, 8 ansjosfileter, timian, merian og en spiseskefuld kapers, blander det med ½ dåse tun i olie, justerer med olivenolie og citronsaft. Voila, så har man Provences sorte guld.

Noter

Disse tunhappere kan bruges som ledsager til en velkomstdrink, eller de kan bruges som en lille forret.