Cremet perlespelt med spidskål og grønne asparges.

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

I denne ret koges perlespelten i 20 minutter, lige inden servering vendes fint snittet spidskål og asparges i, og simrer med et par minutter, så grøntsagerne ikke er rå, men på den anden side bevarer sprødhed og farve.
Retten gøres cremet med et par gode skefuld friskost, og kan krydres med et klip frisk dild eller merian.
Retten kan sagtens stå alene som en vegetarret, men her er valgt et tilbehør i form af en lille ovnstegt nakkefilet, helt plain, bare krydret med salt og peber, og så en lille skål nye kartofler med en smørklat og et klip dild, mere sommerligt kan det ikke blive.

Ingredienser

100 g
Perlespelt
2 dl
Æblemost
2 dl
Vand
2  
Svampebouillonterninger (Knorr)
1  
Spidskål (Skåret på tværs)
1 bdt
Grønne Asparges (snittet)
5  
Dildstilke
5  
Stilke Merian
6 spsk
Friskost (Philadelfia)

Vejledning

Perlespelten koges mør i juice af æblemost og svampebouillon 20 minutter, herefter vendes grøntsagerne i, og simrer et par minutter. Retten skal have præcis så meget varme, at grøntsagerne ikke er rå, men de må på den andenside godt stadig have bid, og frem for alt skal de bevare den friske grønne farve, ikke blive jasket og gule. Inden servering kan det være nødvendigt at justere mængden af kogevæde, grøntsagerne skal være let fugtige og blande sig med friskosten, der skal flyde hen og blive som en creme, ikke urtevand med klatter af smeltet ost. Det lyder svært, men det er det ikke, til gengæld er man ikke i tvivl, når processen er lykkedes, så er denne ganske simple tilberedning en himmerigsmundfuld,og indtrykket forstærkes af et lille klip grønne krydderurter, sødskærm , merian eller dild.

Noter

Et flot og meget mættende tilbehør til grisestegen, men mættende på en god måde på grund af de mange grøntsager og fraværet af fedt. Det er en rigtig feel good ret.