Æbletærte med havtorn

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

2 nemme frugttærter, der som basisfyld har æblemos.

Ingredienser

6  
Cox orange æbler
3 spsk
Hyldeblomstsaft
5  
Kardemomme (kærner)
200 g
Havtornbær (dybfrosne)
2  
Husblas (blade)

Vejledning

Der henvises til grundopskift for tærtedej. Der skal anvendes sød tærtedej til en 25 cm tærteform.
Fyldet består af 4-6 æbler, cox orange eller rød gravensten, der skrælles og befries for kernehus. Æblerne tilsættes et par spiseskefuld væde, gerne koncentreret hyldeblomstsaft, samt syltesukker med pectin efter smag. Der krydres med 5-10 kerner friskkværnet kardemomme, og æblerne koges til mos.
Herefter tilsættes 200 gram frosne havtornbær, og mosen simrer, indtil havtornbærrene er kogt til syltetøj. Frugtblandingens sødme justeres med syltesukker og koges op, hvorefter der tilsættes 2-4 blade husblas afhængig af, hvor tyk æblemosen er.
Herefter fyldes æblemosen i den forbagte tærte og pyntes med 5 mm tykke æbleskiver med skal. Æbleskiverne får en dråbe akaciehonning og pudres med flormelis, hvorefter tærten efterbages, indtil æbleskiverne har fået farve, og melisen er karamelliseret. Stilles til afkøling.
Tærten serveres med koldt flødeskum og gerne et drys sukkerristede, groft hakkede hasselnødder.

Noter

En meget flot og velsmagende variant består i at erstatte havtornbærrene med 2-300 gram frosne solbær og 10 groft hakkede bløde svedsker. Igen simrer æblemos og bær, indtil solbærrene er blevet til syltetøj, men de skal ikke koge helt ud og blive til smat. Igen eftersødes med syltesukker efter smag og behag, og eventuelt efterkrydres med mere kardemomme. Den nu næsten sorte æbleblanding tilsættes 2-4 blade husblas og fyldes i den forbagte tærtedej. Stilles til afkøling og stivning.