Resumé
Udbytte | |
---|---|
Forberedelsestid | |
Tilberedelsestid | |
Tid i alt |
Beskrivelse
Absolut én af børnenes favorittærter. Der anvendes tærteform med diameter 25 cm og standard sidehøjde, hvilket vil sige 3 cm. Der anvendes dej som til fiske-og grøntsagstærter. Tærtedejen forbages ved 175 grader. Den skal kun have let farve, da den skal efterbages med fyldet, som skal have forholdsvis lang tid.
Ingredienser
Vejledning
Til fyldet anvendes 2 dåser a 140 gram tun i olie af en god kvalitet, ikke de helt billige, som bare indeholder fin mos, der gør tærten smattet. Det meste af olien hældes fra, tunstykkerne brydes let med gaffel og blandes med den resterende olie. 10 kalamataoliven og 3 fed hvidløg hakkes i blender og vendes forsigtigt i tunmassen sammen med 2 spiseskefuld tomatpure dobbeltkoncentrat. Alternativt kan anvendes soltørrede tomater elller soltørrede tomater i olie, som blendes. Tunmoussen krydres med 1 spiseskefuld tørret timian og 1 spiseskefuld tørret merian, der stødes let i en morter.
Nu fordeles tunmoussen i den forbagte tærtebundj, og der efterfyldes med tærtemasse bestående af 2½ dl madfløde 18%, 2 dl creme fraiche 38%, 2-3 skiver blåskimmelost og 3 hele æg.Æggemassen fremstilles bedst ved at smelte osten i 1 dl af fløden, herefter tilsættes resten af fløden og creme fraichen, hvorved massens temperatur falder, og man kan uden videre piske de 3 hele æg i blandingen. Med denne procedure opnår man, at tærtemassen ved bagningen bliver fint blank, nærmest ferniseret på overfladen.
Tærten bages ved 175 grader til æggemassen har sat sig og har antaget smuk gylden farve. Slutteligen pyntes tærten med afdryppede ansjosfileter, der lægges i stjerneform.Nu skal tærten lige have 2 minutter i ovnen for at tørre ansjosfileterne ud.
Noter
En meget fyldig tærte, der kan anvendes som forret, men som også fint kan gøre det ud for en frokostret, eventuelt med en skål grøn salat.