Fiskeburgeren

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Når fryseren er fuld af geddefileter og geddeboller, er det tid til nytænkning og opfindsomhed. Resultatet blev fiskeburgeren, der i al sin enkelthed
består af en god burgerbolle belagt med det klassiske burgerfyld i form af salatblade, agurkeskiver, skiver af rå løg, aioli og i stedet for en bøf en let gyldenstegt
geddebolle, der på den måde er konverteret til en fiskefrikadelle.

Ingredienser

1 bdt
Hvedeklidbolle
1  
Geddebolle, halveret
1  
Salatblad
4 skv
Agurk
3 skv
Gulløg i meget fine skiver
2 spsk
Aioli

Vejledning

Hvedeklidbollen (se opskrift Madboller med klid og flid) lunes i ovnen, flækkes og smøres med Aioli, pålægges salat, agurk og rå løg. Herpå
den flækkede geddebolle, mere salat og rå løg, og afslutningsvis bollelåget.
Alternetivt til Aioli kan anvendes sauce hollandaise eller en dip rørt af lige dele mayonaisse og creme fraiche beriget med en knivspids cayennepeber,
en knivsspids karry, en knivspids mild paprika og en knivspids dobbeltkonc. tomatpure.

Noter

Burgeren bør indtages med fingrene, og dippen skal dryppe lidt, så man bliver fedtet om mulen, ellers er det ikke en rigtig burger.
Som altid med burgere er dippen det halve af fornøjelsen, men denne burger smager frisk og er faktisk ikke spor fisket.