Kyllingelår i bouillon med morkler og perlebyg

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

En kaloriefattig, meget grøntsagsorienteret version af kylling med morkler.

Ingredienser

6  
Kyllingelår
2 dl
Æblemost
4 dl
Svampebouillon
100 g
Perlebyg
4  
Skalotteløg (Mellemfint snittede)
1 fed
Hvidløg (Fint snittet)
400 g
Spidskål
300 g
Svampe (Kantareller og morkler)
2 spsk
Rapsolie
1 spsk
Æblecidervinaigre

Vejledning

Kyllingelårene brunes, æblemost og svampebouillon tilsættes. Lad lårene simre i en halv time, derefter tilsættes perlebyggen, som simrer i 20 minutter. Svampene svitses i olie sammen med fint snittede løg og hvidløg. Tilsæt cidervinaigren og damp ind, herpå hældes svampene over i gryden til kyllingelårene. Til slut skæres spidskålen i 1 centimeter tykke skiver. Man kan herefter vælge at anrette kålen på tallerkenen og overhælde den med den varme svamperisotto, eller man kan vende kålen i saucen lige inden servering..
Hvis der rigtig går Noma i kokken, serveres retten med vild strandkål og grønne friske strandkålfrø. Det er vigtigt, at man udelukkende anvender helt friske unge bladskud, hvor stilken endnu er sprød, så den knækker som en asparges, ellers vil man få en særdeles sej og bitter oplevelse. Kål og stilke snittes meget fint. Det klæder retten, at man monterer den med klatter af friskost.

Noter

Til denne ret serveres tyndbrød i form af grødchips af rugflager (se Grødchips)