Havtornparfait

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Vist sætter vi stor pris på passionsfrugtis med campari, men når nu agendaen lyder på nordisk mad, skal der findes en alternativ frugt, og der falder valget på havtorn, eller sibirisk annanas, som den hedder på fransk.
Nu er havtorn i sig selv meget sure, og kræver så meget sukker, at det river i halsen, men på grund af det store sukkerinhold kan det også knibe med indfrysningen. Derfor koges havtornbærrene sammen med en tynd mos af cox orangeæbler tilsat
appelsinsaft og krydret med kardemomme. Herefter blendes blandingen og passeres gennem fin si. Et voila, så ender man med en flot ravgylden puree.

Ingredienser

1 l
Madfløde
12  
Æggeblommer
200 g
Flormelis
25 g
Glucosesirup
2  
Appelsiner, saften af
6  
Æbler Cox orange
2 tsk
Vanilje revne stænger
2 tsk
Kardemomme frø
3  
Husblas blade
450 g
Havtornbær

Vejledning

Æblerne skrælles og koges til mos, tilsættes saften af 2 appelsiner samt 450 gram havtornbær og koges yderligere. Herefter blendes blandingen og passeres gennem en fin si. Pureen smages til med sukker og kardemomme.
Herefter fremstilles en creme anglais. 12 æggeblommer piskes med 200 gram flormelis og 25 gram glucosesirup. Husblasbladene opløses i fløden, som blandes med æggeblommerne og vaniljen, Til slut piskes æble havtorn pureen i , og
massen køres i ismaskine 25 minutter, fryses yderligere i dybfryser.

Noter

En frisk syrlig og meget aromatisk is med en flot gul farve. Et fornemt tilbehør til små portionspandekager, plättor eller om man vil blinis, Skal man have en blæret dessert må man nødvendigvis ryste op med et par karamelkurve.