Citrontærte

Resumé

Udbytte
Portioner
Forberedelsestid
Tilberedelsestid
Tid i alt

Beskrivelse

Citrontærte kan laves på den enkle måde, og den kan laves på den kringlede måde, man er ikke i tvivl om, at der er tale om to forskellige tærter, smag og konsistens er meget forskellig,
men jeg synes begge er lige delikate.
Kendetegnende for mine citrontærter er, at de hverken er Mentoncitrontærter eller Blomsterbergs tærter, så de er sluppet for at blive pakket ind i marengs.
Jeg vil ikke sige, at jeg hader marengs, men jeg synes den er overflødig sød, og jeg kan ikke følge argumentationen, at der bliver en fin kontrast mellem surt og sødt.
Jeg medgiver dog, at er man til Pyntejørgen og Bagedysten, så ser det da flot ud, især når marengsen bliver trukket ud i duppeditter, der bliver flamberet med skærebrænderen.
I den nemme citrontærte piskes fyldet sammen af hele æg, sukker, citronsaft, fløde og smeltet smør, og fyldet får nærmest konsistens som budding.
I den svære citrontærte piskes æggeblommer for sig med flormelis, tilsættes citronsaft, smeltet smør og lidt maizena, opvarmes herefter på vandbad til den tykner, hvorefter der vendes piskede æggehvider i.
Fyldet får i denne tærte nærmest konsistens som citronfromage.

Ingredienser

200 g
Hvedemel
100 g
Smør
50 g
Vand
1 strejf
Sukker
1 strejf
Salt
5  
Æg
120 g
Smør smeltet
5  
Citroner (Saften)
2  
Citroner usprøjtede (Reven skal)
1 dl
Piskefløde
150 g
Strøsukker

Vejledning

De hele æg og sukkeret piskes hårdt, her efter tilsættes citronsaft og revet citronskal forsigtigt, og til sidst fløde og smeltet smør. Smørret skal afkøles, før det kommer i æggemassen for at undgå gryn.

Mørdejen rulles tyndt ud, og formen beklædes, bages ganske let, så den lige har sat sig, uden at få farve, endelig ikke mere. Den efterfølgende æggemasse skal nemlig bage 40 til 60 min. ved 170 grader lavt i ovnen,
Tærten skulle nødigt få sørgerand.
Bliv ikke forskrækket over, at fyldet ret hurtigt tager farve, det skyldes indholdet af citron.
Det er vigtigt, at fyldet sætter sig, men heller ikke mere. Fyldet bliver fast, når tærten afkøles.

Noter

Serveres efter min mening med iskold stift pisket flødeskum.